Læselyst.nu

Kampagnen bygger på eksisterende viden om læselyst og erfaringer med at styrke og stimulere læselyst. Der er tale om en holistisk tilgang, hvor elevens læselyst er central i skolens undervisning og rum, og hvor der både fokuseres på læselyst på tværs af skolens fag og på tværs af skole, fritid og hjem. Særlig bevågenhed har det tværprofessionelle samarbejde, elevinddragelse, opmærksomhed på elever med læsevanskeligheder samt læsning og læselyst på alle klassetrin fra 0.-9. klasse.

Danske elevers læselyst er lav og faldende, når der sammenlignes med tidligere undersøgelser. Desuden falder læselysten, i takt med at eleverne bliver ældre (Hansen et al., 2021). Aktuelt kan kun 14 % af danske elever i 4. klasse lide at læse (PIRLS 2021). Billedet gentager sig i PISA, hvor kun 5 % af de 15-årige er meget enige i, at læsning er deres yndlingsinteresse (PISA 2018). 

Samtidig er antallet af elever med lav grad af læsekompetence desværre stigende. Fra at have ligget på omkring 15 % viser de seneste internationale læseundersøgelser (PIRLS 2021 og PISA 2022), at henholdsvis 25% og 19 % af de danske elever nu læser på så lave niveauer, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Elevernes evne til at fordybe sig er ligeledes udfordret. Lysten til at læse digitale tekster er høj (PISA 2018), og det samme gælder evnen til at scrolle igennem og skimme digitale tekster. Dog har eleverne svært ved at læse længere sammenhængende tekster. Det er bekymrende, da studier har vist, at forståelsen af det læste er højere, når eleven læser tekster trykt på papir frem for tekster vist på skærm (Delgado, 2018).

Læselyst og gode læseevner er vigtige, fordi læsning er kilde til oplevelser, personlig og alsidig udvikling, til kundskaber, uddannelse og deltagelse i samfundet. 

Bag kampagnen står et konsortium bestående af:

• Nationalt Videncenter for Læsning, der varetager sekretariatsfunktion og projektledelse
• Læremiddel.dk
• CFU - Center for Undervisningsmidler.
  
  

Kampagnens aktiviteter og materialer udvikles i dialog med et et advisory board bestående af følgende institutioner og organisationer:

• Danmarks Lærerforening
• Danske Skoleelever
• Dansklærerforeningens Folkeskolesektion
• Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
• Pædagogisk LæringsCenterForening
• Landsforeningen Skole og Bøger
• Landsforeningen af Læsepædagoger
• Læsekonsulenternes Landsforening
• Centralbibliotekerne
• Tænketanken Fremtidens Biblioteker
• eReolen GO!

Balling, G. & Vestergaard, L (2022). Børns læselyst – aktuelle kulturpolitiske tiltag og anbefalinger. Viden om Literacy, 31. 
https://videnomlaesning.dk/media/5173/31_gitte-balling_lisbet-vestergaard.pdf 

Bremholm, J., & Bundsgaard, J. (2019). Danske elevers læsning i danskfaget, i skolen og i fritiden. I V.T. Christensen (red.), PISA 2018. Danske unge i en international sammenligning (s. 72-113). VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/14477/3610793

Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R., & Salmerón, L. (2018). Don’t throw away your printed books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension. Educational research review, 25, 23–38. https://doi.org/10.1016/j.edurev.2018.09.003

Christensen, V.T., Beuchert, L., & Rasmussen, D. (2023). PISA 2022. Hovedrapport. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/int/231204-pisa-2022-hovedrapport-pdf-ua.pdf

Fougt, S.S., Neubert, K., Kristensen, R.M., Gabrielsson, R.H., Molbæk, L., & Kjeldsen, C.C. (2023). Danske elevers læsekompetence i 4. klasse. Resultater af PIRLS-undersøgelsen 2021. https://www.jstor.org/stable/jj.3850481

Hansen, T.I., & Hansen, S.R. (2023). Børn og unges læseglæde: En forundersøgelse af arbejdet med børn og unges læseglæde og læsekultur med særligt fokus på samarbejde mellem folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. Tænketanken Fremtidens Biblioteker. http://www.fremtidensbiblioteker.dk/upl/website/brn-og-unges-lseglde/Brnogungeslsegldevidensafdkning.pdf

Hansen, S.R., Hansen, T.I., & Petterson, M. (2022). Børn og unges læsning 2021. Aarhus Universitetsforlag. https://unipress.dk/udgivelser/b/b%C3%B8rn-og-unges-l%C3%A6sning-2021/

Hauer, K. (2024). Læsning og fordybelse. Aarhus Universitetsforlag.

Lund, H.R., Hannibal, S., & Vestergaard, L. (2020). Lystlæsning i læsebånd. En håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd. Tænketanken Fremtidens Biblioteker. https://www.videnomlaesning.dk/media/3581/haandbog-samle_opslag.pdf

Lund, H.R., & Skyggebjerg, A.K. (2021). Børns læselyst: En forskningsoversigt. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik bind 13. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Boerns_laeselyst/13_-_Boerns_laeselyst_-_04-11-2021.pdf 

Lund, H.R. (2024). Digitaliseringens betydning for børn og unges læsning – otte tematikker og fem tendenser. Bogpanelet. Kulturministeriet.
https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2024/Bogpanelet_Digitaliseringens_betydning-TG.pdf

Nasjonalt lesesenter (2025) Tid for lesing Læsekampagne. Nasjonalt senter for leseopplæring og leseforsking. 

Vestergaard, L. (2024). Kortlægning af læselystprojekter 2014-2019. Slots- og Kulturstyrelsen.
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturinstitutioner/Biblioteker/I_fokus/Laeselyst/Kortlaegning_af_laeselystprojekter.pdf